Skip to main content

Gode råd til begynderen

Er Du nybegynder i ”Mustang-verdenen” eller går Du og overvejer købet af en Ford Mustang kan nedennævnte gode råd være en hjælp på vejen. Nedenstående gode råd er indsamlet fra medlemmernes input her på hjemmesiden. De er ikke opsat i nogen prioriteret rækkefølge.

 

  • Det 1. og vigtigste må være at, få besigtiget bilen helst på lift, og helst med hjælp fra sagkyndig (billeder er taknemmelige, og siger ikke meget om bilens stand)
  • Køb ALDRIG en Mustang du ikke selv har gennemset. Er det "over there", kan man evt. betale et prof. firma for en pålidelig synsrapport.
  • Meld dig ind i Mustang Club of Denmark . Her kommer du i selskab med ligesindede som du kan dele din Mustang interesse med gennem hjemmesidens Forum, Pony Power medlemsbladet, træf og cruise. Klubbens medlemmer byder på omfattende ekspertise indenfor Mustang biler, viden om love og regler samt ikke mindst masser af hyggeligt samvær.
  • Hvor meget tid vil jeg bruge på min nye hobby. (hvad siger familien)
  • Hvor mange penge vil jeg bruge på en ”Musse”
  • Hvor store er mine forventninger til Mustangens originalitet (eller skal den bare kunne køre)
  • Hvilken stand ønsker du bilen skal være og svarer det til, hvad du ønsker at investere.
  • Køb altid 2 ........ du ender altid med at få lysten til at adskille og renovere en af dem selv!
  • Bilen bør specielt checkes for "fusk-løsninger" i forbindelse med tidligere reparationer (restaureringer) da disse er MEGET dyre at udbedre. Tæpperne i kabinen bør løftes da en bil ofte ruster indefra. Så pas derfor meget på med køb af bil på nettet ud fra billeder (også selvom de er i høj opløsning). Amerikanerne er nemlig verdensmestre i brugen af spartelmasse og lak ovenpå ALT. Den store glæde kan hurtigt briste, hvis ens første mustang består af bodykit og popnitter som langsomt kommer frem i dagens lys.
  • Brug god tid på at studere de forskellige årgange, så du vælger den Mustang der passer bedst til dit temperament og din smag. Man bruger nemlig også rigtig mange timer på at kigge på sin bil.
  • Kig på en masse biler og find ud af, hvilken årgang og model der er interessant.
  • Vær kritisk over for egne evner - køb hellere dyrt, hvis ikke man kan skrue det mindste selv.
  • Få hjælp til at kigge på bilen - man kommer nemt til at have skyklapper på når man står med pengene i hånden og lakken skinner.
  • Få styr på opbevaring inden bilen købes. Skal jo stå i et aflåst rum for kunne forsikres til den rigtige pris.
  • Sørg altid for at købe en god karosse. det er dyrt/langt tid at lave rust.
  • Der skal helst være skivebremser på forhjulene.
  • Check for skader i fronten så man er sikker på at et eller begge tårne ikke har lagt sig lidt ind.
  • Kravl ind i bilen og læg dig på gulvet og kik OP. Check for rust under ruden og de to luftindtag der går igennem karossen.
  • Check bagvanger, især de sidste 40-50 cm og hjulkasser og resten af bunden.
  • Check for rust under bagruden / på cab’en det lille stykke plade mellem rude og bagklap, kik især inde fra bagagerum (kik op).
  • Check ALT i styretøjet: Gummibøsninger, bærearme, bærekugler, styrekugler, støddæmper, fjedre, slør i styrehus.
  • Check at vanger ikke er skæve eller har mange buler eller at der svejst små frimærker med mågeklatter på dem.
  • Check at ledningsnettet ikke har for mange lappe løsninger og løse ender, der ikke bliver brugt eller i en kontakt der ikke er i brug.
  • Løft bilen op og check bagtøj, slør/støj i lejer og støj fra klumpen (bagtøjet).
  • Check at motoren kører/starter godt, tag oliepåfyldningsdækslet af, lugt til det. Det må ikke lugte surt eller være lidt hvidt, men må gerne lugte af frisk olie. Dette med motor skal man nu nok søge at få lidt hjælp til, da der mange ting man kan checke.
  • Søg hjælp første gang du køber Mustang, HVIS DU FIK KØBT EN DÅRLIG MUSTANG så er vi sikre på at nr 2 Mustang du skal købe bliver et bedre køb.
  • Sæt dig ind i modeller og udstyrsvarianter. Bl.a. fordi det har stor betydning for bilens værdi. Samtidigt er det jo også rart at vide hvad det er man køber. Det er i hvert fald jævnligt sælgerne "ikke" ved det. Ellers er det jo lige som at ville købe en Opel Kadett uden at vide, at der er forskel er på modellerne A-E og 1.1 -2.0 GSI. På samme måde dækker navnet Mustang over nogle temmelig forskellige biler.
  • Så vi hiver den lige frem endnu engang: Bogen "Mustang Recognition Guide" er en super begynder bog som giver et rigtigt godt overblik om modeller og forskelle på årgangene 65'-73' + oversætning af koder.
  • Køb ALDRIG en ”Musse” hvis din hjerne er "blank" desangående......ask before shooting!!! Her i klubben er så megen ekspertise så du undgår at få besøg af en BRØLER, en kat i en sæk o.l. SPØRG og skaf viden og hjælp - og det hele ender med en smiley i stedet for
  • Man skal også have hjertet med på råd, når man shopper sin mustang . Det kan godt være prisen er lidt for høj, og der skal laves lidt hist og her. Men man ved bare også, når man har fundet den HELT rigtige.......
  • Vær altid forberedt på at du måske kommer til at bruge flere penge en først beregnet også når bilen er som du vil have den, det bliver en livsstil og de fleste kan altid finde en ny ting at købe til sin mustang.
  • Og regn ikke med at du bare selv kan lave alt, i sidste ende er det billigere at få lavet tingene hos en fagmand fra starten, hvis man ikke helt ved hvordan man griber tingene ad.
  • Køb ikke for billigt første gang.